Mens de tre officielle statsministerkandidater har indstillet valgkampen på cruise control, så brager Lars Løkke Rasmussen frem i meningsmålingerne med en fart, der reelt sætter ham i spil som ny statsministerkandidat. Men kan han tage den hele vejen ind i Statsministeriet? Det er der uenighed om i dagens panel, der består af Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten og Benny Damsgaard, selvstændig rådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Sammen koger de valgkampens uge 2 ned og trækker de mest afgørende begivenheder ud, giver statsministerkandidaternes formkarakter og stiller skarpt på, hvad der bliver afgørende for valgkampens uge 3.
See omnystudio.com/listener for privacy information.