Nye Bojelige

Der er udskiftning på de blå partiformandsposter. Mens Jakob Ellemann-Jensen har taget orlov på ubestemt tid, så er Lars Boje Mathiesen nu officielt trådt til som formand for Nye Borgerlige. I studiet svarer han på den kritik, der allerede har ramt ham fra flere af hans blå kolleger og fastholder, at han med rette kan stille spørgsmål ved ’politiseringen af de offentlige myndigheder’. Tidligere pressechef i Dansk Folkeparti Søren Søndergaard mener, at analytikerkorpset tager grueligt fejl, når de dømmer den politiske højrefløj ude. Den har både plads til Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og de kan til sammen hente op med 30 procent af stemmerne, lyder spådommen. Og så forklarer tidligere rådgiver i Venstre, Jacob Bruun, hvad det er for pres, som partiformænd reelt arbejder under. Og hvad der skal til for, at man har chancen for at klare det.

Medvirkende: Lars Boje Mathiesen, Søren Søndergaard og Jacob Bruun
Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen

See omnystudio.com/listener for privacy information.