KV21: Hvert 4. år kæmper lokalpolitikerne en indædt kamp for retten til at tage ansvar og fordele milliarder til deres lokalsamfunds skoler, ældre og børnepasning. Men i kampens hede brydes løfter, sandheden fordrejes, folk fortier og tidligere allierede bliver til modstandere. Lokalpolitikerne har derfor alt på spil, når stemmerne ved kommunalvalget tælles op og magten fordeles.
I seks udsendelser dykker Radio4 ned i de største valgdramaer ved seneste kommunalvalg.
Hvad gjorde de beskidte tricks ved vindere og tabere – fortryder de, eller oprustes der på ny med kneb, strategi og næsten-sikre alliancer til det kommende kommunalvalg?
I afsnit 1 genoplives dramaet fra Ringkøbing-Skjern kommune, hvor spørgsmålet om homovielser på kommunens rådhus helt uventet ender med at få afgørende betydning for kampen om kæderne.
See omnystudio.com/listener for privacy information.