Hvis batteritiden på vores smartphones skal være lang, og hvis vi alle sammen skal kunne køre i elbiler, så skal vi bruge lithium. Og lithium, det er der i Serbien. Her har man fundet Europas største koncentration af det stof, som er en af de vigtigste spillere i den grønne omstilling. Men projektet i Serbien til mange milliarder dollars har skabt de største protester i landet i over 20 år.
Hvor høj en pris skal serberne betale for, at Europa kan udvinde sin egen lithium?
I denne uges Bagom fortæller Balkan-journalist Tine Møller Sørensen historien om det serbiske mineprojekt.
Bagom er en podcast, der hver uge dykker ned i en vigtig historie – fundet og fortalt af Orienterings journalister.
Vært: Nickolaj Sander.
Bagom: Det serbiske mineprojekt – 1. jul 2022
28:432022