Hvor er regeringsforhandlingerne henne ovenpå, at Enhedslisten og Alternativet nu er ude af forhandlingerne? Det kigger vi ind i sammen med politisk redaktør på avisen Danmark – Kasper Dall.
Siden VM i Qatar startede, har vi talt meget om, hvordan arbejdsforholdene for migranter har været og er i Qatar, mens der er blevet bygget stadion til verdensmesterskabet, og arbejdsforholdene for migranterne har i flere historier været kritiseret. Men det er jo ikke kun fra Qatar, man kan finde historier om dårlige arbejdsforhold for udenlandsk arbejdskraft. Hvordan ser det egentlig ud herhjemme?
Beboerne i et velstående villakvarter i udkanten af Stockholm fik sig et brat opvågnen tidligt tirsdag morgen, da den svenske sikkerhedstjeneste Säpo med hjælp fra politi og forsvar anholdt et cirka 60-årigt ægtepar. Parret blev sigtet for grov spinage mod Sverige og mod fremmede magter. En nabo fortæller til den svenske udgave af DR, SVT, at han ved 6-tiden var ved at skrabe sne på den stille villavej, da der pludselig stod en masse skraldebiler henne ad vejen, og politisoldater med skudsikre veste myldrede ud af bilerne. Et øjeblik efter kom der også en helikopter.
En røverhistorie fra det virkelige liv. Den kigger vi nærmere på!
Dagens værter: Karen Hjulmand og Marianne Skovlund. Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Bevægelser i dansk politik – de røde partier ude af regeringsforhandlingerne!
01:50:042022