Demokratiets lejemorder og fodbolden ude af skabet

En israelsk hackergruppe tilbyder – mod klækkelig betaling – at påvirke valg over hele verden. Med en hær af falske profiler og bevæbnet til tænderne med disinformation, praler “Team Jorge” med at have haft succes ved ikke mindre end 27 valg.
Hør i dagens Udsyn om den nye trussel demokratiet står overfor.
Så skete det – for første gang er en aktiv spiller i fodboldens absolutte top sprunget ud som bøsse. Men hvorfor har det været så længe undervejs? Og hvorfor er det så svært at rumme homoseksualitet på grønsværen?
Tilrettelæggelse: Emma Juul og Nickolaj Sander.
Vært: Brita Kvist.
Lyddesign: Marie Kildevæk og Jonas Johs Andersen.
Redaktør: Tine Møller Sørensen.