På Jordens sydlige halvkugle er det lige nu midt på vinteren og det burde være højsæson for produktion af den is, der køler verdenshavene ned. Men i år ser det hele anderledes ud. Isen omkring Antarktis svinder ind og vil ikke fryse til.
Det er ikke bare endnu en i rækken af de helt usædvanlige vejr- og klimafænomener vi ellers oplever på stribe i de her år – det er en begivenhed helt uden for skalaen.
Den indiske delstat Manipur har de seneste måneder været plaget af usædvanligt voldsomme etniske og religiøse sammenstød, der har kostet mere end 100 livet.
Det har også ført til skarp kritik af premierminister Modi, der beskyldes for at negligere eller endda ignorere urolighederne. Og med et parlamentsvalg lige om hjørnet er spørgsmålet, om de voldsomme uroligheder kan ende med at rokke ved Modis ellers sikre greb om magten?
Tilrettelæggelse: Tobias Havmand og Elise Normann.
Vært: Henrik Lerche.
Lyddesign: Marie Kildebæk.
Redaktør: Tine Møller Sørensen.
Er klodens ismaskine ved at smelte?
26:572023