Torsdag aften var der generalforsamling i Danske Bank, og blandt aktionærerne sad fire pensionsselskaber, der stillede sig bag et forslag, der kritiserer bankens klimaplan for ikke at være vidtgående nok. En nærmest aktivistisk tilgang, som sjældent er set fra investorer med så massive aktieposter. Er den her nye aktivistiske kurs fra investorernes side en adfærd som vi kommer til at opleve i stigende grad?
Den olympiske komité med præsident Thomas Bach i spidsen er på en fredsmission. En del af den mission har været at give grønt lys til, at russiske og belarussiske atleter kan tage til de olympiske lege i Paris næste sommer. Og på trods af at kritikken lige nu vokser og vokser, holder Thomas Bach og IOC fast i ambitionen om at skille sport og politik ad. I Udsyn undersøger vi, om IOC’s mission for mere fred i verden fører til det præcis modsatte?
Gæster: Jens Christian Hansen, tidligere erhvervskommentator og redaktør på Berlingske Business samt Hans Bonde, historiker, professor og dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Kan bankerne blive klimabevidste?
30:032023