“Vi har nået en fælles aftale om den kommende overførselsmekanisme for spontane asylansøgere”. Socialdemokraterne har talt om det i over fire år, men med disse ord fra Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i dag, er partiet et stort skridt nærmere at indfri ét af deres vigtigste politiske projekter. For Danmark har været på besøg i netop i Rwanda for at nærme sig en konkret aftale om at sende asylansøgere til Rwanda i stedet for at behandle deres sager her i Danmark. Vi ser på, hvad der ligger i den fælles aftale, hvor langt vores naboer er i Storbritannien med en lignende aftale, hvordan regeringens støtteparti ser på den nyeste udvikling, og så taler vi med ministeren selv og spørger, hvor langt regeringen vil gå for at få sendt asylansøgere til Rwanda.
I går døde Dronning Elizabeth II. Union Jack står på halv, og nationen er i sorg. Og nu står Kong Charles III så klar til at overtage kronen fra sin mor. På en trone der har ledet Det Forenede Kongerige Storbritannien og mange Commonwealth-riger på tværs af to århundreder og ført kongeriget igennem adskillige kriser. Men hvilken konge bliver Charles, og risikerer Elizabeths død at skubbe skotterne mod løsrivelse? Og hvad med den ny leder, Liz Truss? Hun var knap tiltrådt, før landets statsoverhoved Dronning Elizabeth II dør. Hvad betyder monarkens død for den nye britiske leder?
Og så er der skrevet en slags historie i Københavns Kommune. For første gang i 100 år er Socialdemokratiet ikke med i den årlige budgetaftale i Hovedstaden. Det er den ene overraskelse. Den anden er, at det er venstrefløjspartiet Enhedslisten, der har lavet budgetforliget sammen med de borgerlige partier.
Michael S. Lund og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Asylplaner i Rwanda rykket et stort skridt nærmere en realitet – 9. sep 2022
01:49:242022