Stats- og regeringsledere holder taler på stribe på COP 26, som for alvor er skudt i gang i dag. Talerne varer også i morgen med og håbet er, at der bliver leveret nyheder på klimaambitioner eller på flere penge til klimafinansiering, så forhandlingerne får det bedst mulige afsæt til de to uger, som topmødet varer. Vi ser nærmere på COP26 i historisk kontekst og ser på nogle af udfordringerne med at få landene til at mødes om en aftale.
Journalist med danske forbindelser dræbt i Mexico i sidste uge. Det mellemamerikanske land er et af de lande i verden, hvor det er farligst at være journalist. Alene i den forgangne uge er to journalister blevet dræbt i Mexico. Den ene journalist, er Fredy López Arévalo, der i Danmark har en datter. Mød familien og en kender af Mexico fortælle om Fredy López Arévalos historie og forholdene for journalister i landet.
Hvad har en portugisisk læge til fælles med en canadisk læge? De arbejder begge i Skærbæk i Tønder kommune, hvor det er svært at tiltrække danske læger. 600.000 danskere bor i det sundhedsministeriet kalder et lægedækningstruet område og omkring 150.000 af os har ikke længere en fast egen læge . I vores valgdækning ser vi i dag nærmere på udfordringerne med at få læger til alle danskere. En opgave der også tilfalder landets kommune og ikke blot regionerne.
Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter, Orhan Gökcen redigerer.
www.dr.dk/orientering
Orientering: COP26 – Verdensledere mødes om klima – 1. nov 2021
01:50:122021