Dagens ord er “nærhospitaler” – dem der skal der indføres ca. 20 af rundt om i landet. Vi ved hvor nogen af dem skal ligge, men ikke alle 20. Nærhospitalerne er et af elementerne i udspillet “Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling”, som regeringen præsenterede i dag. Vi ser nærmere på udspillet, som altså også handler om uddannelse. Regeringen vil give byer med 10.000 indbyggere eller flere under samme postnummer, og som ligger uden for de større byer, mulighed for at have mindst én ungdomsuddannelse.
Det begyndte i Korsør med en gruppe borgere, der havde spist kød fra forgiftede køer fra den lokale kogræsserforening. De var forurenet med PFOS – et giftigt flourstof, som senere er fundet på blandt andet forsvarets områder flere steder i landet. I dag var miljøministeren og sundhedsministeren i samråd. Vi har lyttet med.
Vi skal også til bryllup, for Japans prinssesse Mako blev gift i går. Med en almindelig japaner. Og det har skabt røre. For der er ifølge konservative japanere og tabloide medier meget galt med hendes nye mand, blandt andet hans mors gæld og hans frisure.
Maria Dohn og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/Orientering.
Orientering: Dagens ord er “nærhospitaler” – 27. okt 2021
01:502021