Orientering: Er der pædagoger nok til de ukrainske børn? – 26. mar 2022

Der kan komme flere end 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, lyder det i en ny opjusteret forventning fra regeringen. Og det fik vores børne- og undervisningsminister til at appellere til både pensionister og studerende om at hjælpe til, mens ministeren også opfordrer deltidsansatte til at gå fuld tid. Men er det en god løsning – vi spørger pædagoger og forældre.
Spørgsmålet om hvor de mange ukrainske flygtninge skal bo, får nu også regeringen til at vende på en tallerken i spørgsmålet om udsatte boligområder. Hvor meldingen tidligere har været, at der ikke kunne blive tale om lade nogle af ukrainerne flytte ind, så “er situationen nu en anden” lyder det fra indenrigs- og boligministeren.
I går meldte det russiske forsvarsministerium opsigtsvækkende ud, at den første fase af specialoperationen i Ukraine er blevet fuldført succesfuldt og at man nu vil fokusere den militære aktion i Ukraine på at “befri” den østlige Donbas-region. Så er der tale om et strategiskifte fra Rusland eller hvordan skal man konkret skal forstå gårsdagens melding?
Astrid Berg er dagens vært, Tine Møller Sørensen er redaktør.
www.dr.dk/orientering