I dag præsenterede Socialdemokratiet endnu en bandepakke. Det er den fjerde af sin slags siden 2009. Men nu skal 30 nye initiativer blandt andet forhindre, at flere unge bliver en del af bandemiljøet. Man skal blandt andet slå hårdt ned på bandemedlemmer, der rekrutterer andre unge, foreslår regeringen. Men er det den rette måde at bryde fødekæden til banderne?
Produktionen af grise og køer skal halveres inden 2030, hvis Enhedslisten får lov at bestemme. Vi står midt i en buldrende klimakrise, siger politisk ordfører Mai Villadsen på partiets sommergruppemøde. Hos Landbrug og Fødevarer er man ikke begejstret for forslaget. Faktisk synes man, at Enhedslisten gør lidt regning med den forkerte vært. Vi tager debatten.
Ignorerer vi i Vesten og andre dele af verden katastrofer og konflikter, fordi de foregår steder, hvor folk har en mørkere hudfarve? Det mener i hvert fald Verdenssundhedsorganisationens generalsekretær. Ifølge generalsekretæren får specifikt en krig og medfølgende sultkatastrofe i det østafrikanske land Etiopien for lidt opmærksomhed. Men er det rigtigt?
Mette Vibe Utzon og Michael S. Lund er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Er endnu en bandepakke vejen til mere tryghed? – 23. aug 2022
01:552022