Inger Støjberg er gæst i vores valgmagasin “En stemme på Danmarksdemokraterne”, hvor vi taler udlændingepolitik, klima og hvad hendes håndtering af den sag, der endte med at give hende 60 dages ubetinget fængsel, siger om hendes evner som leder.
Det Økonomiske Råd kom i dag med deres rapport for dansk økonomi. Den lander midt i energikrise, inflation og valgkamp. Det er dyster læsning, som vi ser på med overvismand Carl Johan Dalgaard. Men ro på, siger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Det behøver altså ikke gå så galt, som mange siger. Vi spørger, hvorfor der ikke er grund til, at vi skal gå i kollektivt panik.
Konservatives Søren Pape har undskyldt sine efter eget udsagn “meget firkantede” udtalelser om Grønland. Men det er vigtigt at tale om problemer med overgreb på børn, alkoholmisbrug og høje selvmordsrater i Grønland, fastholder den konservative statsministerkandidat. Men virkeligheden er faktisk, at færre grønlandske børn og unge oplever problemer som alkohol, vold og seksuelle overgreb i deres barndom end tidligere. Vi ser på, hvordan forebyggende indsatser mod de forskellige problemer i Grønland har udviklet sig over tid.
Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er dagens værter. Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Hvad står Danmarksdemokraterne egentligt for? – 11. okt 2022
01:49:572022