“Det bedste for Sveriges sikkerhed er, at vi går med i NATO”. Den udmeldingen kom i dag fra Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, efter samtlige partier i den svenske Rigsdag i dag har gjort deres synspunkt på NATO-medlemskab klart. Vi ser på, hvordan Sverige er gået fra klar modstand mod et NATO-medlemskab til nu at ville være en del af alliancen. Men hvis Sverige og Finland skal optages i Nato, så kræver det enstemmighed blandt Natos 30 medlemmer, og her har Tyrkiet stillet sig på bagbenene og kræver nu indrømmelser, hvis de skal stemme for. Tyrkiet beskylder især Sverige og Finland for at huse terrororganisationer, men Tyrkiet har samtidig tætte økonomiske og politiske forbindelser til Rusland, så hvad er det præcist præsident Erdogan prøver at opnå? Svenskerne og finnernes beslutning om at indtræde i NATO-samarbejdet er blevet udlagt som et historisk skridt i begges landes sikkerhedspolitiske historie, men begge lande er i forvejen tæt knyttet til NATO, så hvad får NATO selv ud af udvidelsen af medlemsflokken? Og hvor stor er risikoen for, at optagelsen af de to nordiske lande kan føre til et større modsvar fra russisk side?
Astrid Berg og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Hvad vil et finsk og svensk medlemskab af Nato få af betydning? – 16. maj 2022
01:552022