Orientering: Hvor mange vælgere vil corona holde hjemme? – 16. nov 2021

Mens smittetallet med Covid-19 stiger, går vi til kommunal- og regionsvalg. Det spændende er, hvem der bliver valgt til de 98 kommuner og fem regioner, og hvem der bliver borgmestre og regionsformænd. Men det er også spændende hvor mange, der trods smitten i samfundet stemmer til de to valg.
Langt det meste af dagens Orientering handler om valget. Men vi når også forbi den højspændte situation på grænsen mellem Belarus og Polen, hvor tusindvis af migranter fra Mellemøsten er fanget i kulden uden mad og drikke.
Og vi ser på muligheden for, at der måske snart bliver godkendt en vaccine i Europa mod Covid-19 til børn ned til fem år.
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/orientering