Orientering: Kommissionsanbefaling om tørklædeforbud i skolen splitter – 25. aug 2022

Det har affødt en del reaktioner, at en kommission nedsat af regeringen blandt andet har foreslået, at det skal være forbudt at bære hovedtørklæde i skolerne. “Kommissionen for den glemte kvindekamp” har skulle komme med anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer kan undgå social kontrol og bedre selv kan bestemme over eget liv. Men er tørklædeforbud vejen frem?
Der var nogen, der blev irettesat. Nogle andre fik advarsler. Og andre igen blev direkte hjemsendt, da der i går faldt konsekvenser for topembedsmænds rolle i minksagen. Nu er der sat punktum i sagen, sagde statsminister Mette Frederiksen og anfægtede, om lovbrud, lukningen af et erhverv, milliarder i erstatning og hård kritik af den absolutte myndighedstop overhovedet kan kaldes en skandale. Den diskussion, statsministeren indbyder til, tager vi med Socialdemokratiets politiske ordfører, og så spørger vi en analytiker, om sagen nu også er lukket.
Gaspriserne er på himmelflugt, har vi fortalt igen og igen, på grund af krigen i Ukraine og manglende leverancer fra Rusland især. Men nu viser helt nye tal, at vi sparer som aldrig før. Gasforbruget i Danmark er faldet med hele 17 procent i første halvår af 2022 sammenlignet med den samme periode sidste år. Men der er en bagside af medaljen, og den er ikke grøn.
Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering