Krigen i Ukraine har placeret energipolitikken solidt i forgrunden i Europa. I Tyskland sætter regeringen nu gang i en nødplan, der skal sørge for, at der er nok energi til husholdninger og virksomheder for at kompensere for mulige faldende leveringer fra Rusland. En del af den plan er at genaktivere kulkraftværker.
Og det sender rystelser langt ind i EUs ambitiøse klimaplan. For hvordan vil det så gå med EUs nye klima-importtold, som påfører f.eks. importeret cement, elektricitet og aluminium en klimatold, der svarer til den klimaafgift som EUs egne producenter skal betale for CO2-udledninger.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt fire danske virksomheder, som hjælper forbrugere med at få kompensation for aflyste og forsinkede flyrejser. Men de politianmeldte virksomheder er uenige og fortsætter ufortrødent deres aktiviteter.
Brita Kvist og Henrik Lerche er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Kulkraft tilbage i Europa – 22. jun 2022
01:50:092022