Orientering: Nobels Fredspris går til hviderussisk aktivist og 2 menneskerettighedsorganisationer i henholdsvis Rusland og Ukraine – 7. okt 2022

For første gang siden Cuba-krisen har vi en direkte trussel om brug af atomvåben. Sådan sagde præsident Biden til en middag i går i Washington. Bemærkningen er det hidtil tydeligste eksempel på, at USA tager Putins trusler om atom-angreb meget alvorligt. Vi ser nærmere på Bidens udtalelser og de gensidige trusler mellem USA og Rusland.
Nobels fredspris gik i dag til blandt andet Ales Bjaljatskij, der er en prominent kritiker af Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, som er en nær allieret med Ruslands præsident Putin. Lukasjenko har blandt andet tilladt Putin at bruge belarussisk territorium til at sende tropper, missiler og materiel ind i Ukraine siden Ruslands invasion 24. februar.
Tre partier anbefaler i valgkampen en regering over midten. Sådanne regeringer fungerer i andre lande.
Men i Danmark har det kun fungeret i krisetider. Spørgsmålet er, om situationen nu har en sådan karakter. Vi tager et historisk kig på ideen om en regering over midten.
Dagens værter er Søren Carlsen og Henrik Lerche.
Erik Weir redigerer udsendelsen.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering