Den iranske regering er klar til at levere avancerede droner, der også kan bære våben, sagde den nationale sikkerhedsrådgiver i Det hvide Hus, Jake Sullivan på en pressebriefing i går. De har også tilbudt at stå for uddannelsen af russiske styrker til at bruge disse våbensystemer. Vi ser nærmere på konsekvenserne.
I dagens sommertema kigger vi i dag nærmere på flygtningesituationen i Europa og dette dilemma:
Der har været stor villighed blandt medlemsstaterne i EU til både at byde ukrainske flygtninge velkommen og yde støtte til frontlinjestaterne. Men flygtningekrisen har også genoplivet to svære principielle diskussioner – nemlig om kvoter og retsstatsprincippet.
Joe Biden ankommer i dag til Israel og senere Saudi Arabien og den amerikanske dagsorden ser således ud: Vil gerne have mere olie. Og så vil amerikanerne sikre sine allierede, at de står sammen mod Iran, mens forventningerne til israelsk – palæstinensisk forsoning eller fred er meget små. Vi kigger på en vanskelig balancegang i Mellemøsten for Biden og USA.
Brita Kvist er vært.
Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Nyt iransk – russisk samarbejde på droneområdet – 13. jul 2022
01:552022