Orientering: Reformkommission – Sådan bør det danske uddannelsessystem ændres – 6. apr 2022

Der er store ændringer på vej i det danske uddannelsessystem, hvis det står til den reformkommission, regeringen nedsatte i 2020. Blandt andet skal man kunne blive kandidat på fire i stedet for fem år, optagelsessystemet skal ændres, så karakterræset bliver mindre. Og så skal de studerende selv betale for SU’en på kandidaten. Vi dykker ned i kommissionens forslag, får reaktionerne og spørger, om det overhovedet kan blive en realitet, når den siddende regering allerede har afvist flere dele af kommissionens forslag.
Flere af de største virksomheder i Danmark er i gang med at afvikle eller deaktivere deres aktiviteter i Rusland. Det gælder for bryggerigiganten Carlsberg, som i sidste uge meddelte, at man sætter sine russiske bryggerier til salg og forlader landet. Arla, som i denne uge meddelte, at virksomheden sætter aktiviteterne på pause. Og Vestas, som i går på sin generalforsamling meddelte, at man følger trop og stopper produktionen på to fabrikker, og sætter fire vindmølleprojekter på pause. Men der er også nogle virksomheder, som fastholder at blive, heriblandt isoleringsgiganten Rockwool, som har fire fabrikker i landet. Vi spørger, hvad der kan få en virksomhed til at blive i et land, andre virksomheder fjerner sig fra.
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er dagens redaktør.
www.dr.dk/orientering