Nu starter højsæsonen for sommergruppemøder for landets politiske partier, og i dag er det ikke kun Dansk Folkeparti, der samles.
Det gør også Radikale Venstre, der stævner ud mod Fanø, hvor den eneste radikale borgmester har til huse.
Radikale, som lige nu har sat gangene på Christiansborg på den anden ende og har fået samtlige medier på tæerne. For de presser på, at statsminister Mette Frederiksen udskriver valg senest ved folketingets åbning i begyndelsen af oktober. Ellers vil partiet vælte regeringen. Vi skal både til Roskilde og Esbjerg og høre fra de to partier.
En gruppe danske soldater skal sammen med britiske soldater træne ukrainere, der skal i kamp mod russerne. Det oplyser forsvarsministeriet til DR. I alt 130 “militære instruktører” skal bidrage fra dansk side i træningen, som briterne står i spidsen for.
Store dele af Europa er ramt af tørke. Lande som Italien, Spanien, Frankrig, Nederlandene, Rumænien, Portugal og Storbritannien oplever den varmeste og tørreste sommer i mange årtier og har indført restriktioner på vand. I Italien er der desuden erklæret undtagelsestilstand på grund af vandmangel i floden Po, der er Italiens største reserve af ferskvand.
I følge data fra Det Europæiske Tørkeobservatorium, EDORA, er 45 procent af EUs og Storbritanniens territorium udsat for tørke. 15 procent er ligefrem i “rød alarm” – det vil sige, at der er alvorlig vandmangel.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Sæson for sommergruppemøder – 10. aug 2022
01:50:102022