Den hovedmistænkte i danmarkshistoriens største svindelsag Sanjay Shah er blevet anholdt i De Forenede Arabiske Emirater.
Anholdelsen sker, efter at Shah har været mistænkt i udbytteskatteskandalen i næsten syv år. En skandale, der har kostet statskassen i Danmark over 12 milliarder kroner.
Folkeafstemningen i onsdags bød på et klart ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet – og en af de laveste andele af valgdeltagelse nogensinde.
Brugen af meningsmålinger bærer en stor del af skylden for den manglende lyst til at benytte sin ret til at stemme blandt mange af sofavælgerne. Det mener i hvert fald en professor i statskundskab, som gerne ser et forbud mod meningsmålinger i den sidste uge op mod et valg.
En orkan er på vej til aktiemarkederne – sådan lyder prognosen fra chefen for den amerikanske storbank J.P. Morgan.
Årsagen er blandt andet centralbankernes radikale skift i pengepolitikken – vi dykker ned i, hvad det betyder for økonomien, at centralbankerne nu sætter et punktum for årevis med lempelig pengepolitik.
Astrid Berg og Mette Vibe Utzon er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Sanjay Shah anholdt – 3. jun 2022
01:50:082022