Fem danske børn sidder stadig fanget i den kurdisk kontrollerede Al-Roj lejr i Syrien. Børnenes helbred er nu så dårligt, at læger anbefaler en evakuering. Vi ser nærmere på lægernes vurdering og på de politiske muligheder for at få børnene hjem.
Verden over er der fokus på krigen i Ukraine og dens ofre, men i Rusland præsenteres befolkningen for en helt anden virkelighed end os andre. Der er dog en lille åbning i Rusland. Vi ser nærmere på russisk propaganda og den russiske befolknings muligheder for at få troværdige nyheder.
Regeringen har givet kommuner mulighed for alternativ indkvartering af ukrainske flygtninge. Det sker i lyset af ventede 100.000 flygtninge. Modellen har tidligere været brugt i forbindelse med bosniske flygtninge fra Eksjugoslavien, men hvad betyder det for integrationen?
Værter: Mathias Bay Lynggard og Brita Kvist. Redaktør: Orhan Gökcen.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Skal danske børn og deres mødre med hjem fra fangelejr i Syrien? – 8. apr 2022
01:50:102022