I dag meldte endnu en kandidat sig i kampen om, hvem der skal være Danmarks næste statsminister: Nemlig formanden for det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen. Den melding er ikke noget, der kommer som den store overraskelse. Så hvorfor har han ventet med at melde klart ud, når nu de konservative længe har været større end Venstre i meningsmålingerne. Og hvor vil Søren Pape være en bedre statsminister end Jakob Ellemann?
Denne augustdag sidste år overtog Taliban-bevægelsen Afghanistans hovedstad, Kabul efter 20 år med vestlig tilstedeværelse og kampe mod Taliban i landet.
De fleste kan nok huske billederne fra dagen, som var kulminationen på uger og måneder, hvor Taliban by for by og område for område havde indtaget mere og mere af det store land. Afghanere, der lænkede sig fast til fly, og talibanere, som overtog regeringskontorer og paladser, tog en svømmetur i pools og brugte fitnessrummene.
Det kan være svært at gennemskue, hvad der sker på slagmarken i Ukraine, men over hele verden sidder en slags ‘internetdetektiver’ og afslører alt fra krigsforbrydelser til troppebevægelser i krigen. Og de gør det så godt, at deres arbejde bliver brugt af førende militæreksperter og af efterretningstjenester. Vi taler med en 28-årig mand fra Ålborg, som bruger store dele af sin fritid på at analysere krigsvideoer og satellitbilleder fra Ukraine
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Orientering: Søren Pape vil også være statsminister – 15. aug 2022
01:50:092022