I dag præsenterede regeringen sammen med partierne i folkeskoleforligskredsen afløseren for de udskældte nationale test i folkeskolen Det har udløst jubel hos de fleste. Et bredt flertal på Christiansborg er – ligesom både elever og lærere – lykkelige over endelig at slippe af med de gamle, nationale test. Men hvordan er der pludselig opstået politisk enighed om de nationale tests, som ellers har været en politisk kampplads i årtier? Og slipper vi helt for at et fejlbehæftet testsystem med det nye testsystem, der går under navnet ‘Folkeskolens nationale færdighedstest’?
I Aalborg skal ét af de i alt 16 kommende nye supersygehuse ligge. Men det går skidt med at overholde både tidsplan og budget. Og nu er byggerodet blevet en del af kampen om hvem, der skal være Regionsrådsformand i Region Nordjylland. Men byggeriet af flere af de andre supersygehuse går heller ikke efter planen. Særlig slemt har det været i Skejby, Gødstrup og Odense med store forsinkelser og budgetoverskridelser. Vi dykker ned i de svære og store byggeprojekter.
Den danske økonomi er bundsolid og har været det længe. Det er også derfor, at vi har den laveste ledighed i 12 år. Det er glædeligt, men der er også en bagside af medaljen. Det er svært at finde nok personale i nogle brancher. Men måske er en del af løsningen lige ved hånden. I hvert fald for virksomheder i Københavnsområdet. Flere virksomheder har taget turen over Øresund for at finde nye kollegaer i Sydsverige.
Maria Dohn og Mathias Bay Lynggaard dagens værter, Tine Linde redigerer.
www.dr.dk/orientering
Orientering: Udskældte nationale test har fået deres afløser – 29. okt 2021
01:50:082021