Orientering: Verden på kanten af økonomisk krise – 29. jul 2022

Brændende asbest og halmballer på motorveje. Tusinder af landbrugsmaskiner, der blokerer byer. Sådan har det set ud i Holland de seneste fire uger. Her er landmændene vrede på regeringen over en nyt miljøtiltag, der kan tvinge stribevis af landmænd til at dreje nøglen om. Vi får en udlægning af situationen fra Amsterdam og taler med en dansk mælkeproducent med hollandske rødder.
Lad være med at grave grøfter. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Rektorkollegiet på landets universiteter. Opfordringen kommer efter, at uddannelsesministeren i går i kølvandet på årets tal for uddannelsesoptag meldte ud, at der skal gøres op med opfattelsen af, at nogle uddannelser er finere end andre.
Hvordan forandrer verdensøkonomien sig lige nu? Det spørgsmål har vi stillet hele denne uge, og i dag samler vi op og søger svar på, hvor det er ved at gå galt? Hvad kan der gøres for at forhindre eller som minimum afbøde krisen? Bliver der gjort nok og i tide?
Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/lyd/p1/orientering