Orientering: “Vikaren” fra himlen forlader Kristendemokraterne – 17. maj 2022

Isabella Arendt blev kaldt “Vikaren fra himlen”, da hun trådte ind på scenen under folketingsvalgkampen i 2019 som repræsentant for Kristendemokraterne. Selvom det ikke blev til en plads i Folketinget for partiet, blev hun valgt som formand kort efter. I dag har hun meddelt, at hun går af og melder sig ud af Kristendemokraterne. Vi taler med den afgående formand, den nye formand og spørger en analytiker, hvor den populære formands pludselig exit efterlader partiet.
Efter terrorangrebet 11. september har der været et stort fokus på forhindre terrorangreb i Danmark og en række andre lande. Herhjemme er der brugt mange penge på politiet og efterretningstjenesterne, særligt efter angrebene i København i 2015. Men hvor man i andre lande også har prioriteret ofrene og deres rettigheder, så er de i stor udstrækning blevet glemt herhjemme. Ja, faktisk svigtet. Det siger SF, der nu stiller forslag om at give danske terrorofre rettigheder.
Astrid Berg og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde er redaktør.
www.dr.dk/orientering