Rampelys: Trine Bramsen – 4. feb 2022

Mandag forsikrede statsminister Mette Frederiksen om, at danskerne kunne have fuld tillid til forsvarsminister Trine Bramsen. Fredag tog hun posten fra den fynske stemmesluger efter en ministerperiode, der med ét billede bedst betegnes som noget af en slagmark. Og Bramsen skal nu i stedet stå i spidsen for transport og ligestilling.
Siden Trine Bramsen blev forsvarsminister, har den ene opsigtsvækkende krise vitterligt afløst den anden. Spektakulære historier om alt fra en hærchef fængslet for magtmisbrug til den om FE-chefen, der i al hemmelighed siden juledagene har siddet bag tremmer, har givet den fynske stemmesluger nok at pukle med. Men hvorfor gik det så galt?
Det ser Orienterings ugentlige podcast Rampelys nærmere på, sammen med politisk redaktør på Avisen Danmark Casper Dall og DRs forsvarsjournalist Mads Korsager.
Vært: Astrid Berg.