Mads & Monopolet – Uge 26 2016 – 2. jul 2016

Monopolet:
Bestyrelsesformand Asger Aamund, Tv-vært Signe Lindkvist & filminstruktør Anders Morgenthaler.

Dilemmaer:
1. Nordjyderne spurgte, om de skulle spørge deres gode ven, om han er homoseksuel.

2. Gitte har en kronisk underlivssygdom, som gør at hun højst sandsynligt ikke kan få børn. Hun ved ikke, hvornår hun skal fortælle det til de fyre, hun dater.

3. Sisse er frustreret over, at hendes baby lugter af parfume, når svigermor har passet ham.

4. Benita har skrevet en tidligere chef på sit CV som reference, men nu er de blevet rigtig gode veninde og Benita ved ikke, om hun derfor er inhabil som reference.

5. Lene har læst en virkelig god artikel og har lyst til at kontakte journalisten, der har skrevet den og høre, om han vil med på date.

6. Rikke har cuttet kontakten til sin farmor, nu er farmoren blevet syg og ønsker forsoning med Rikke.

7. Frejas veninde bor gratis i Frejas lejlighed, hver gang hun selv tjener penge på at leje sin lejlighed ud på airbnb.

8. I Sias omgangskreds er der et par, som har fået børn ved hjælp af donor. Alle i omgangskredsen kender til donor-historien, undtagen børnene selv.

9. Bianca er kommet i tvivl, om det er OK, at hende og hendes mand lægger billeder på facebook af deres baby, når han er nøgen.

10. Amanda har fået penge til ekstra køretimer i forbindelse med sit kørekort og nu vil hendes mor give et tilsvarende beløb til Amandas lillebror, så han ikke bliver snydt.