Birgithe Kosovic udgiver sin nye bog “Det, du ikke vil vide”, som hun kalder det, en dokumentarroman, for det er nemlig forholdet til hendes far, der er i fokus. Kosovics far kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien som 21-årig og stiftede familie på Vestegnen, hvor Birgithe Kosovic voksede op. Det var en voldsom og konfliktfyldt opvækst, hvor faderens vrede styrede familien. Derfor stiller forfatteren sig nu nogle helt centrale spørgsmål: Hvad vil det sige at høre til? Hvordan knytter man sig til en, der bliver ved med at være vred? Hvad skal der til for at opnå et vellykket integration. For seks år siden stoppede faderen al kontakt med hende og hendes bror, og romanen kredser om forklaringer på bruddet. Birgitte Kosovic er live i studiet for at fortælle mere om sin roman og erindringerne om sin barndom.
I 1975 udgav den amerikanske forfatter Joe Brainard, erindringssamlingen “Jeg kan huske”, som hurtigt er blevet en moderne klassiker. Den har længe været yndet inspiration på skriveskoler for sin simple form: Alle tekster indledes nemlig med “jeg kan huske” og danner bro mellem de personlige og universelle erindringer. Hør med, når vi bringer et interview med en af oversætterne, Palle Sigsgaard om bogen.
Vært: Nanna Mogensen.
Medvirkende: Birgithe Kosovic og Palle Sigsgaard.
(Sendt første gang 5. august).
Skønlitteratur på P1: Erindringernes land – 29. dec 2020
56:272020