Skønlitteratur på P1: Mere Tove Ditlevsen – 31. jul 2019

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. Tidligere på året spurgte vi om Tove Ditlevsen-bølgen ingen ende vil tage? Og nu kan vi svare “Nej!”. Da gemte og glemte optagelser fra radioprogrammet “Børn laver radio” (1974) dukkede op, dedikerede vi en hel udsendelse til Tove Ditlevsen, akkompagneret af litteraturkritiker og Tove Ditlevsen-kender Marie-Louise Kjølbye og Poul Nesgaard. I denne sommerudsendelse vender vi tilbage med endnu en time dedikeret til Tove Ditlevsen, nu med de dele af interviewene der ikke blev bragt tidligere på året, så lyt med, hvis du vil vide, hvad Tove Ditlevsen svarer på spørgsmål som “Har du ordenssans?” og “Hvad er giftemål for dig?”.
Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
(Redigeret genudsendelse).