Invitation til “Verdens bedste pinot noir og riesling” – blindsmagning og podcastoptagelse

Billetter til Verdens bedste her: https://billetfix.dk/da/e/verdens-bedste-pinot-noir-og-riesling

Torsdag den 8. juni 2023, kl. 17.30-20.00 Admiral Hotel Toldbodgade 24-28, 1253 København K

 

DM I blindsmagning live streaming søndag d. 21. maj fra kl. 13.00 https://events.webstream.dk/player/?hash=78bee47d4b666a0a3936fbddf8f19c5a10555b2d

 

………………………..

 

Deltag i kåringen af “verdens bedste” pinot noir og riesling samt podcast-optagelse til et afsnit af Vin for begyndere.

 

Som gæst er du med til at blindsmage og bedømme fem pinot noir og fem riesling fra forskellige lande. Og ja ja… Det bliver verdens bedste blandt de vine, der er med i konkurrencen. Vinene er nøje udvalgt af René Langdahl. 

 

Undervejs går vi i dybden med druerne, klima, terroir og nørder produktionsmetoder og vinkemi og alt andet derimellem. 

 

Der er snacks og vand til smagningen som bliver i fine omgivelser på Admiral Hotel. Der er 50 billetter i salg. 

Hvordan og hvad gør vi?Vi laver blindsmagning med pointtildeling, hvor du som deltager helt anonymt er med til at afgøre udfaldet med din stemme. Der tælles stemmer sammen på dagen og kåres en vindervin i hver kategori og ikke mindst en vindernation. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Du skal bare i din bedømmelse bruge dine sanser og synsninger og selvfølgelig være klar til at hygge.

 

Særligt for deltagerneAdmiral Hotel vil gerne tilbyde deltagerne til smagningen, at man efterfølgende kan spise på hotellets restaurant SALT. Her byder de på entré på blandede snacks, blandt andet østers og et glas Champagne Henriot Brut Souverain. 

 

Se mere her: https://saltrestaurant.dk/salt-restaurant/

 

NB. Middag på SALT er ikke inkluderet i billetprisen.

Det med småtFor at smagningen kan gennemføres kræver det, at der bliver udsolgt og vi forholder os retten til at aflyse, hvis ikke dette er tilfældet. I tilfælde af aflysning gives pengene for billetten retur til køber.

 

Tilmeldingen er bindende og betalingen er ikke refunderbar.