David Nielsen er en fodboldtræner med kompromisløs vindermentalitet. Han er ikke bange for at sige, at vi i Danmark generelt er for uambitiøse – at vi er for bange for at sige, vi kan vinde. Men David Nielsen har samtidig selv fortalt om den kompromisløse vindermentalitets skyggesider; om at slå en holdkammerat ned under træning. Så i anledningen af, at EM nu fløjtes i gang har Genstart inviteret David Nielsen til en samtale om vindermentaliteten på det danske landshold – om landstræner Kasper Hjulmands bløde værdier – og ikke mindst om David Nielsens egne metoder til sejr.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 16/6.