Genstart - DR's nyhedspodcast

Diez og bedraget

Hun har skjult sig under sin kasket, når hun en sjælden gang har bevæget sig ud i offentligheden. Siden plagiat-sagen om hendes tekster for alvor begyndte at rulle i januar, fortæller tidligere klummeskribent og litteraturanmelder Katherine Diez, at hun er blevet bange for andre mennesker. Hun har i stedet levet om natten, hvor hun har skrevet på sin bog ‘I egen barm’. Her åbner hun døren op på vid gab ind til sit og sine tidligere kæresters private liv. Ifølge hende selv for at fortælle den virkelige historie om, hvordan hendes liv så ud bag Instagram-facaden. Og for at søge svare på, hvordan hun endte et sted, hvor hun tog æren for andres arbejde og udgav sig for at være noget, hun ikke var. Så hvad har Katherine Diez fundet frem til? Det spørger vi hende om i dagens udsendelse.
Vært: Anna Ingrisch
Program publiceret i DR Lyd d. 1/10.