Københavnere stopper måbende på cykelstien tirsdag morgen, da en røgsøjle stiger op over byens irrede tage. 400 år gammel kulturarv står i lys lue, og ilden tager alt med sig: kobbertag, spir og ældgamle arkiver. Mens civile trodser flammerne for at redde dyrebare malerier, ser historiker Anders Ravn Sørensen hjælpeløst til. Det sidste år er han dykket ned i Børsens lange historie for at skrive en jubilæumsbog. Genstart møder ham på Slotsholmen den dag, hvor bogens ramme ændres fuldstændigt, og spørger, hvad det er for en historie, der går tabt i flammerne.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 18/4.