Orientering

En COP varm luft

Der er netop blevet afholdt COP29 i Baku, Aserbajdsjan. Mødet blev dømt som en skuffelse, allerede inden det begyndte. Hvert år danner COP’en rammen om politiske forhandlinger og aftaler, der skal reducere verdens udledninger af drivhusgasser. Men på trods af, at verden nu har mødtes 29 gange, ser 2024 ud til at blive det år i verdenshistorien med de højeste CO¶-udledninger.
Vi taler og taler, men der sker hverken nok eller hurtigt nok. Faktisk kan man få den tanke, at klimakrisen ikke kun forandrer landskaber, smelter is og udrydder arter, men også udhuler vores sprog. For hvordan kalder man til handling anden, tredje og fjerde gang, når ordene og løfterne ikke omsættes til konkrete handlinger?
I dagens Udsyn har vi besøg af tidligere klimaminister og EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, som for nylig var medunderskriver på en kritik af COP-systemet. Vi spørger hende, hvad der egentlig er galt med systemet, og hvad et alternativ kunne være.
Vært: Kaspar Colling Nielsen.