Det syn, den lugt, de stemmer, der er dukket frem fra fængslerne i Damaskus, fortæller mere end ord om Assad-diktaturets ondskab og menneskeforagt. Gennem 50 år terroriserede diktaturet syrerne – de sidste 14 år i en lang borgerkrig. Så tog det oprørerne 12 dage at vælte et gennemkorrumperet Assad-regime, som hverken hans egen hær, russerne eller iranerne formåede at holde ved magten. Nu kommer opgøret med diktaturets folk – og chancerne for at bygge et nyt Syrien op. Men hvilket Syrien?
Gæster: Jørgen Bæk Simonsen, Jacob Kaarsbo og Anders Jerichow.
Vært: Steffen Gram.