Viggo Mortensen blev verdenskendt i rollen som Aragorn, der kæmper mod mørket i den ultimative fortælling om det gode og det onde. I virkelighedens verden taler han også højt om, hvad han synes, er rigtigt og forkert. Og nu – på et tidspunkt hvor det kommende amerikanske præsidentvalg kløver hele USA og hvor Hollywoods filmbranche får en del af skylden for splittelsen, udkommer han med en western, hvor bagtæppet er den amerikanske borgerkrig.’Til verdens ende’ hedder filmen, og det er Viggo Mortensen selv, der har skrevet og instrueret den. I dagens Genstart fortæller han om helte og skurke – i virkeligheden og på film. Og han sætter to flasker snaps på højkant i et væddemål om det kommende amerikanske valg.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 14/6.